Stort slagsmål i Helsingør – stærkt bevæbnet politi på stedet

Et større opbud af politi og redningsfolk er i Vapnagård i Helsingør, hvor en stor gruppe mennesker har været oppe at slås tirsdag aften.

Det skriver Ekstra Bladet.

– Vi er lige nu i gang med at finde ud af, hvad der er sket. Men det er rigtigt, at der er en tilskadekommen i det, som vi vil betegne som et stort slagsmål. Manden er under lægehjælp lige nu, og jeg kan endnu ikke sige noget nærmere om hans tilstand eller om på hvilken måde, han er kommet til skade, oplyser pressechef ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, til Ekstra Bladet.