Bilist torpederer olietank – og stikker af fra uheldet

Søndag morgen mister en bilist herredømmet over sin bil og kører frontalt ind i en lygtepæl, smadrer et hegn og vælter en olietank, som begynder at lække olie. Bilisten stikker af fra uheldet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Uheldet skete tidlig søndag morgen. Bilisten kom kørende af Dampmøllevej i Holbæk, hvor han mistede herredømmet over bilen i svinget ved Kastanievej og kørte frontalt ind i lygtepælen og væltede olietanken.

Det var omkring 700 liter olie i tanken, som kan rumme 1200 liter. Den væltede olietank begyndte at lække olie, som løb ned i husets kælder.

Husets beboer stoppede hullet i tanken med en avis og var dermed formentlig med til at mindske udslippet.

Falck Holbæk blev tilkaldt. De fik tanken rejst og stoppet lækket. Miljøvagten skal nu fastslå, hvor slem en forurening, der er sket.

Førerne af bilen, Volkswagen FOX stak af fra stedet, men politiet har taget DNA prøver fra bilen.