Knivoffer udskrev sig selv og smuttede fra politiet

En 51-årig mand, som blev indlagt tirsdag morgen med knivstik i maven, har udskrevet sig selv fra OUH og er forsvundet.

Like localeyes.dk på Facebook

Fyns Politi havde ellers en aftale med den 51-årig tirsdag klokken 14.45 på sygehuset.

Men da vi dukkede op, viste det sig, at han havde udskrevet sig selv og var væk, fortæller kriminalassistent, Carsten Møllegaard, Fyns Politi i Assens til Tv2 Fyn.

Den 51-årige mand, der kommer fra Odense, ringede tidligt tirsdag morgen til alarmcentralen, og fortalte, at han var blevet stukket i maven.

Han ringede fra Shell i Haarby på opfordring fra personale på det lokale vandværk, som fandt ham på et toilet tidligt tirsdag morgen.

Men han ville ikke fortælle politiet, hvad der er sket.

Politiet har fastslået, at knivstikkeriet ikke fandt sted på Shell-tanken i Haarby, hvor manden ringede fra.

Så hvor og hvad, der er sket, er indtil videre et mysterium.