Hund død i flammehav – ejendom nedbrændt

Natten til lørdag blev en ejendom i Tølløse raseret af en voldsom brand. En person blev kørt på skadestuen og en hund omkom i flammehavet.

Like localeyes.dk på Facebook

Ejendommen på Nederskovvej i Tølløse på Sjælland var overtændt da brandvæsenet kom frem.

Brandmændene opgav hurtigt at redde hovedbygningen og fokuserede redningsarbejdet på en tilstødende bygning.

Ejendommens hund nåede ikke ud af bygningen, så den er formentlig omkommet i branden. En person blev kørt til skadestuen til observation for røgforgiftning.