Løkke lukker ned for tøjsag: Ingen kommentarer


Vælgerne skal formentlig ikke regne med at se dokumentation for, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har betalt korrekt skat for det tøj og den flyrejse til familien, som han i første omgang har fået betalt af Venstre.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Videoklippet er fra en debat under Folkemødet på Bornholm, hvor Peter Mogensen fra Kraka forsøgte at få svar fra Lars Løkke om det otte timer lange hovedbestyrelsesmøde og hans hemmelige samtale med Kristian Jensen.

LÆS OGSÅ: Se tv-klip med Løkke: Venstre er bedst tjent med mig som formand
LÆS OGSÅ: Lettet Claus Hjort: Løkke bliver og nu skal vi i gang med arbejdet
I hvert fald afviser både Lars Løkke Rasmussen og Venstres partisekretær, Claus Richter, at kommentere sagen, der i flere uger førte til kritik af Løkke fra Venstres bagland.

Under Folkemødet på Bornholm har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for første gang taget tøjsagen op. Samtidig opfordrer Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, i flere medier Løkke til at dokumentere sin skattebetaling.

Spørgsmål: I dag opfordres du til at fremlægge dokumentation for, at der er svaret korrekt skat af partibetalingen. Hvad siger du til det?

LÆS OGSÅ: Facebook-demonstrant tilbyder Inger Støjberg to tusinde kroner
LÆS OGSÅ: Facebook-Rene forsøger at give Lars 2.000,- kroner
– Jeg har ingen kommentar til det, siger Lars Løkke Rasmussen, efter sin tale på Folkemødet lørdag.

Torsdag var det Venstres partisekretær, Claus Richter, der afviste at svare på spørgsmål i sagen. Det skete efter en debat med netop Socialdemokraternes Lars Midtiby.

Under debatten sagde Lars Midtiby blandt andet til Claus Richter og tilhørerne ved Socialdemokraternes arrangement på den gamle Brandstation i Allinge:

– At der ikke er klarhed, kan være med til at skabe en politikerlede, som skader alle partier. Derfor synes jeg man skulle fremlægge dokumentation, så man kan komme videre frem mod næste valg.

Lars Midtiby henviser dermed til, at der undervejs flere gange er kommet modstridende eller mangelfulde oplysninger fra Venstre.

Blandt andet oplyste Venstre i første omgang, at i det omfang Lars Løkke Rasmussen har valgt at bruge noget af det partibetalte tøj til privat brug, så “påhviler omkostningerne alene ham”.

Via anonyme Venstre-kilder kunne Jyllands-Posten dog siden oplyse, at en anonym sponsor skulle have betalt en regning på omkring 70.000 kroner for Lars Løkke Rasmussen, så han kunne bruge tøjet privat.

– Der er ingen sponsor, der har betalt for tøjet, lød det fra Claus Richter til Jyllands-Posten.

Siden erkendte Løkke, at der faktisk var en sponsor. Løkke har dog hele tiden fastholdt, at han har betalt korrekt skat, og den forsikring accepterede Venstres hovedbestyrelse på det dramatiske møde i Odense, hvor det blev besluttet, at Løkke fortsætter som V-formand.

/ritzau/