Rocker anholdt i stor jysk narkosag


Arkivfoto


Et medlem af Hells Angels er onsdag blevet anholdt i Sønderjylland i en sag om et stort parti amfetamin.

Den 58-årige mand sigtes for at have været i besiddelse af næsten 13 kilo amfetamin, som blev fundet i december i Nørre Vissing nær Skanderborg, oplyser politiets specialgruppe Task Force Vest.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Anholdelsen er sket i Bylderup Bov, og samtidig har andre betjente onsdag ransaget et tilholdssted for Hells Angels på Bryggervej i Aarhus.

Her er der fundet anabole steroider og lidt narkotika.

Den anholdte vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Her vil en anklager begære den 58-årige varetægtsfængslet.

I forvejen er en anden mand varetægtsfængslet i sagen.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq