Velfungerende pige måtte ikke bo hos mormor – tvangsfjernet

Celine var en velfungerende, lille pige som havde boet hos mormor i 3½ år, da hun blev tvangsfjernet, nu har hun mistet glimtet i øjnene, spiser ikke, græder meget og tisser og laver i bukserne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Heidi tog Celine til sig, da hun var omkring et år gammel. Celines mor, Heidis datter havde fået en fødselsdepression og var kommet ud i et misbrug.

Heidi har en efternøler, en dreng på samme alder som Celine, og hun bliver hurtigt en del af familien hos mormor, og de to børn, morbror og niece bliver som bror og søster.

Celines mor, Nina går gennem en periode med fem overdoser og to selvmordsforsøg inden hun kommer i behandling. Heidi fortæller, at Celine intet har oplevet af dette, de har effektivt skærmet og beskyttet Celine, så hun ikke oplevede morens voldsomme depression og misbrug.

Efter denne turbulente tid kom Nina i behandling . Heidi fik en midlertidig godkendelse fra kommunen til at passe Celine, men kommunen vil ikke give tilladelse til en mere permanent løsning, at Celine kan blive netværksanbragt hos sin mormor.

Det fremgår tydeligt af Serviceloven bestemmelser, at kommunerne skal bestræbe sig på at løse børns problemer indenfor børnenes netværk og familie, hvis det er muligt.

LÆS OGSÅ: 21-årig mor: Kommunen tog min søn og jeg forstår ikke hvorfor
Da Celine er 4½ år, hun har nu boet hos mormor i 3½ år, bliver hun tvangsfjernet. Det er en beslutning, som tages af Ankestyrelsen, der har taget sagen op af egen drift. Begrundelsen for at tvangsfjerne Celine er, at hun ikke kan bo hos sin mor, for hun er misbruger.

Celine boede ikke hos sin mor, de seneste 3½ år havde hun jo boet hos sin mormor, hvor hun havde det fint og viste alle tegn på at være i trivsel. Det tog Ankestyrelsen ikke hensyn til.

Otte måneder efter tvangsfjernelsen viser Celine mange tegn på at have det dårlig. Hun græder meget, hun er begyndt at tisse og lave i bukserne, hun spiser ikke og er blevet tynd.

– Hun har ikke det glimt i øjnene længere, lyder det sagte fra Heidi.

Heidi indbragte sagen for domstolene, hun tabte i byretten og venter nu på, at sagen kommer for Landsretten. Heidi har dog svært ved at se lyset for enden af tunnelen, for undersøgelser viser, at kun i to procent af sagerne går Landsretten i rette med Ankestyrelsen, til trods for at andre undersøgelser viser, at Ankestyrelsen laver fejl i 83 % af deres afgørelser.

– Det ser sort ud for Celine, det ser meget sort ud for Celine, lyder det dystert for Celines mormor, Heidi.

– Med mindre der kommer nogen, en dommer der med ren fornuft kigger på den her sag, kigger på den for det den er – der er ingen sag, og der har aldrig været en sag.