Knivstikkeri på åben gade: Mistænkt far er tavs


Den 41-årige mand, der mistænkes for mandag eftermiddag at have overfaldet og knivstukket en 33-årig kvinde og deres fælles etårige søn, nægter at tale med politiet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Politiet havde mandag aften manden, der er sigtet for drabsforsøg, til afhøring, men han ønskede ikke at forklare sig i sagen. Dermed er politiet heller ikke blevet klogere på, hvad motivet til overfaldet skulle være.

LÆS OGSÅ: Kvinde og barn stukket ned på åben gade

– Han ønsker ikke at sige noget. Så han kommer i Dommervagten i morgen (tirsdag, red.), og så håber vi, at der kommer noget nyt, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Sune Christensen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Politiets teknikere undersøger det blodige gerningssted

Overfaldet skete på Tornsangervej i Københavns nordvestkvarter, hvor moderen og sønnen blev stukket flere gange med kniv. Det lykkedes vidner på stedet at overmande gerningsmanden.

LÆS OGSÅ: 41-årig mand anholdt for drabsforsøg på kvinde og barn

Moderen og barnets tilstand er sent mandag aften fortsat kritisk, men stabil.

/ritzau/