Dampende hedt: Mathilde Norholt og Silas Holst i fræk musical

For første gang bliver musicalen Dirty Dancing opført i Danmark, torsdag blev holdet bestående af Silas Holst, Mathilde Norholt, Robert Hansen og Karina Frimodt præsenteret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Musicalen, der for længst har slået sig fast som et globalt fænomen har været opført med succes overalt i verden. Nu har The One and Only Company og Tivoli sikret sig retten til at vise den i Danmark.

Fænomenet ”Dirty Dancing”

Ingen havde forudset, at filmen ‘Dirty Dancing’ ville blive et langtidsholdbart fænomen, da den fik premiere på et skrabet budget i 1987.

Den tog alt og alle med storm og blev et verdensomspændende publikumshit, og Patrick Swayze fik øjeblikkeligt status som en af tidens største filmstjerner.

Filmens enkle, men stærke kærlighedshistorie kombineret med kæmpehits som ‘Hungry Eyes’, ‘Do You Love Me’, ‘She’s Like the Wind’, ‘Stay’ og den Oscar-belønnede ‘The Time of My Life’ har gjort filmen til et ikon på på linje med Grease.

Handlingen i musicalen udspiller sig henover sommeren 1963 på et fornemt kursted i det nordøstlige USA.

Den klodsede og sky rigmandspige Baby er på sommerferie med sin søster og deres forældre. Babys verden er pæn og poleret, og først da hun møder den karismatiske danselærer Johnny og hans venner, går hendes porcelænsverden itu, og virkeligheden slår rod i Baby.

Det er en kærlighedshistorie om at blive voksen og om den grimme ‘ælling’ Baby, der forvandles til en smuk og fantastisk dansende svane garneret med uforglemmelige sange og dampende hede dansenumre.

Premieren finder sted 26. februar 2015 i Tivolis Koncertsal, men billetsalget er allerede gået i gang på tivoli.dk og billetlugen.dk.

Foto: Agnete Schlichtkrull, Video: Katrine Bouschinger Christensen