Kvinde fængslet for at true vidne på Facebook


En 19-årig kvinde fra Christiansfeld er i dag blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for trusler mod et vidne.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Kvinden havde på Facebook og via SMS truet en kvinde fra Varde. Kvinden havde anmeldt, at hun havde mistanke om, at den 19-årige havde stjålet nogle smykker fra hende.

Den 19-årige fremsatte truslerne i går, mandag, og blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Esbjerg i dag klokken 14. Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 19-årige i fire uger.