Bandekrig: To anholdt for drabsforsøg juleaften

Tirsdag anholdte politiet seks personer med tilknytning til Brothas. To af dem er sigtet for drabsforsøg juleaften i Brønshøj, skriver ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ: Skudmænd gik direkte efter 34-årig i spilleklub

Den 24. december sidste år, kom to bevæbnede mænd ind i et lokale på Frederikssundsvej 150 i Brønshøj i det nordvestlige København og åbnede ild mod en 34-årig mand.

LÆS OGSÅ: Mand skudt ned i København juleaften

Ifølge Ekstra Bladet havde den 34-årige relationer til Brothas, og Lau Thygesen oplyser, at der har været en "form for opsplitning" i banden, hvilket har medført "et internt konflikt-scenarie".

LÆS OGSÅ: Skud mod mand i bil: Ingen anholdte endnu

Den 34-årige blev ramt af skud i brystet, men blev dagen efter meldt udenfor livsfare.

LÆS OGSÅ: Skud mod bil: Kvinder og børn sad på bagsædet

Omkring 20 personer befandt sig i lokalet, som huser et opholdssted med spillemaskiner, da skyderiet brød ud.

LÆS OGSÅ: Skud mod familie i bil: Automatvåben fundet i snedrive

Lau Thygesen oplyser ifølge ekstrabladet.dk også, at en skudepisode ved Bellahøj i København sidst i januar anses for at være en del af konfliktscenariet.

Like localeyes.dk på Facebook

Her skød ukendte gerningsmænd flere skud mod en bil fredag d.31 januar.

Bilens fører var en mand i begyndelsen af 20'erne, der i forvejen er kendt af politiet, og på passagersæderne sad flere af mandens familiemedlemmer. Ingen blev ramt, men bilen fik nogle skudhuller.

Dagen efter fandt en tilfældig forbipasserende ved en snedrive en skjult automatriffel, som politiet formodede blev brugt ved skyderiet.