Eksplosion smadrer facaden på retsbygning

En eksplosion ødelagde sent søndag aften flere ruder ved indgangen til en retsbygning, Rättscentrum i Malmø. Ingen personer er kommet til skade. Politiet afspærrede straks området og politiets teknikere gik i gang med at søge efter spor. Hvad der forårsagede eksplosionen er endnu ukendt.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Rättscentrum på Porslinsgatan i Malmø indeholder politiet, anklagemyndigheden og økonomisk kriminalitet.

I følge det svenske politi er der ingen aktuelle trusler mod retsbygningen. Men politi og retsvæsen har sat ekstre ressourcer ind i kampen mod organiseret- og bande kriminalitet. I 2013 oplevede Malmø næsten 100 skudepisoder, hvor mange var banderaliteret.