23 anholdte fra politiaktion i Jægersborggade fremstilles i grundlovsforhør


23 af de anholdte fra gårsdagens aktion mod den åbenlyse hashhandel i Jægersborggade vil blive fremstillet i Københavns byret i retssal 1 & 60 i dag kl. 08.45. Anklager Pia Simon og senioranklager Ulrich Thomsen vil begære sagen behandlet for lukkede døre.

LÆS OGSÅ: Hells Angels rockere anholdt i politiaktion mod hashhandel

De personer som optræder i videoen har intet at gøre med hashhandel eller rockere.

 

– Vi er meget tilfredse med resultatet af gårsdagens aktion, der var rettet mod hashpusherne i Jægersborggade og deres bagmænd. Vi har opgjort de mange beslag og er dermed helt klar til dagens grundlovsforhør, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi.

LÆS OGSÅ: Mange anholdte under hashrazzia på Nørrebro

De 23 anholdte, der bliver fremstilles i grundlovsforhør, er i alderen 15 til 41 år.
Heraf er tre personer fuldgyldige HA’ere og én er AK81’er. Resten er producenter af joints, vagter, sælgere og løbere/runnere.

Like localeyes.dk på Facebook

De anholdte vil blive sigtet for nedenstående, dog med forskellige roller.

overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf., stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,

ved i perioden fra den 25. september 2013 til den 5. marts 2014 i forening og efter forudgående aftale, indforståelse og planlægning og som led i den omfattende og organiserede hashhandel i Jægersborggade i København N at have forarbejdet, fremstillet, besiddet og videreoverdraget ikke under 100.583 joints indeholdende i alt ikke under 262 kg hashmix, hvilke joints blev bragt til Jægersborggade, hvorfra de blev videresolgt til et større antal personer.

– I alt anholdt vi 29 personer i går. Seks af dem er blevet løsladt igen. Tre er koner eller kærester til anholdte – de resterende tre har ikke noget med sagen af gøre, siger Steffen Thaaning Steffensen.

Politikommissæren oplyser, at der i sagen er lagt beslag på ca. 250.000 kr. i kontanter, hvor hovedparten er fundet hos de fuldgyldige medlemmer af HA.

Desuden er der fundet et større antal ulovlige knive, slagvåben og tåregas/peberspray. Dertil to Harley Davidson-motorcykler og en Mercedes-bil tilhørende fuldgyldige HA’ere, samt diverse dyre ure, smykker m.v.

– Og så fandt vi ca. seks kg. hash, en hel del anaboler og diverse piller såsom viagra og lignende, oplyser Steffen Thaaning Steffensen.