Chris Brown mister prøveløsladelse

Nu går den snart ikke længere for den amerikanske skandalerapper Chris Brown.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Rapperen, der for alvor kom på alles læber, da han blev anklaget for overfald mod ekskæresten, sangstjernen Rihanna i 2009, har stadig mere end alvorligt svært ved at holde sig i skindet. Og det fik for nylig den californiske dommer James Brandlin til at inddrage Browns betingede prøveløsladelsesperiode.
LÆS OGSÅ: Rihanna og Chris Brown viser sig sammen offentligt
Den lidt for kampglade rapper slipper dog atter uden tid bag tremmer, for nu, da han for tiden er midt i en retsbestemt forløb for vredeshåndtering.
LÆS OGSÅ: Chris Brown mistede sin uskyld som otteårig
– Jeg er glad for, at han klarer sig godt i forløbet, og det er grunden til, at domstolen ikke vil tage den anklagede i sin varetægt, sagde dommer Brandlin i følge Female First til E! News.

Samme E! News har fået fat i en optimistisk rapport fra Browns forløb.

– Chris har gjort fremgang og opnået en positiv adfærdsændring, siden han ankom til forløbet. Han deltager i en række både individuelle og gruppeterapiforløb, blandt andet med fokus på vredeshåndtering, fortæller rapporten blandt andet.

Trods sin dydighed i behandlingen slipper Brown dog ikke for de 24 timers samfundstjeneste, som han tidligere er blevet idømt af samme domstol. Og han kan stadig glemme alt om at nyde både ulovlig og medicinsk cannabis.

Tekst Newspaq/Kasper Stougaard Andersen