35-årig dræbt i voldsom motorcykelulykke

En 35-årig mand mistede lørdag aften livet i en voldsom motorcykelulykke. Han og en kammerat kørte direkte ind i et hus i Gundsømagle. Begge personer blev kastet ind gennem vinduet og landede i husets badeværelse.
LÆS OGSÅ: Motorcyklist og passager fløj ind gennem et hus
En 35-årig mand blev dræbt i ulykken og hans kammerat kom alvorligt til skade, men skulle være uden for livsfare.

Den dræbte mand havde for få dage siden fået motorcyklen. Den 35-årige og en ven sad til en fest og fik lyst til, at køre en tur på hans nye motorcykel. I følge ekstrabladet.dk kørte de op mod 200 km i timen.

De kørte med høj hastighed ned ad Gulddyssevej som ender i et T-kryds. Det overså føreren og de kørte frontalt ind i et stengærrede. Motorcyklisten og passageren fløj direkte ind gennem et vindue i huset. Hele vinduesrammen og noget murværk blev flået ud af husmuren.