Politiet efterlyser vidner til million tyveri på børnetøjlager

Tøjfirmaet VER de TERRE, Mesterlodden i Gentofte har inden for 1 uge været udsat for 2 indbrud, hvor der er blevet stjålet vintertøj til børn af mærket VER de TERRE og vintertøj til voksne af mærket et Phine.

Ved indbruddene er der stjålet varer for et millionbeløb.

Nordsjællands Politi ønsker borgernes hjælp til opklaring af disse sager, så hvis der er nogen der bliver tilbudt vintertøj af ovenstående mærke bedes man være opmærksom på, at der kan være tale om stjålne genstande.

Samtidig advares der imod at købe tøj, som bliver tilbudt på mistænkelig vis.

Henvendelser til Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.