Sikke noget lort: Menneskeafføring spærrer motorvej

En slamsuger væltede mandag på E45, den Sønderjyske Motorvej i nordgående retning ved Haderslev. En del af slamsugerens indhold løb ud, og motorvejen blev spærret i flere timer.

Slamsugeren var fuld af menneskers efterladenskaber, så politiet opfordrede bilisterne til at holde vejret, indtil de kunne køre fra motorvejen på den nærliggende frakørsel.

Lorteuheldet skabte en kæmpe kø på motorvejen.