Pressemøde: Politiets CPR-register hacket

Der er stjålet fire millioner oplysninger, der kan indeholde CPR-numre, sagde rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ved dagens pressemøde.

En dansker er anholdt. Men nægtede ved grundlovsforhøret sig skyldig. En svensker sidder varetægtsfængslet og begæres udleveret til Danmark. Han er netop blevet dømt for it-kriminalitet i Sverige. Det var ifølge rigspolitichefen under efterforskningen af den svenske sag, at en dansk ip-adresse dukkede op. Den førte til den danske efterforskning der pt. kulminerede med flere ransagninger i går, hvor den danske mistænkte blev anholdt.

Den sigtede dansker er 20 år gammel og beskæftiger sig professionelt med it-sikkerhed. Den mistænkte svensker er en kendt hacker, der er en af grundlæggerne af fildelingstjenesten The Pirate Bay.