Justin Bieber har problemer med sine kropsvæsker

Justin Bieber har fået verbale tæsk og er blevet stemplet som ulækker på flere blogs, efter han badede sine fans med mundvand fra en hotelbalkon i Toronto i Canada - i øvrigt til stor morskab for hans venner.
LÆS OGSÅ: Planlagde at skære bollerne af Justin Bieber
Og det lader til, at den unge popstjerne har omfattende problemer med at kontrollere sine kropsvæsker. For nylig pissede han i en spand i køkkenet på en restaurant. Tidligere på måneden spyttede han en dj i hovedet. I marts skulle han have spyttet sin nabo i hovedet og tilbage i januar lagde han og hans venner en ordentlig snotter i en uskyldig dames drink på et fitness center.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber spyttede på naboen
Bieber selv syntes tilsyneladende, at alt var normalt. I en spyttepause tog han denne video oppe fra balkonen og lagde den på Instagram med teksten:
- Jeg vågnede i morges til dette :) bedste fans i verden

Måske hans fans, også kaldet beliebers skulle overveje at tage paraply med, næste gang de vil hylde deres popidol...
LÆS OGSÅ: Justin Bieber pisser i spand på restaurant og undskylder til Clinton