Otte brande mellem Ringsted og Sorø på en time

Lørdag blev brandvæsenet kaldt ud til flere brande på baneskråningerne mellem Ringsted og Sorø. Flere af brandene opstod svært tilgængelige steder, så det var nødvendigt at stoppe togtrafikken for at få vand frem til at bekæmpe ilden. Brandene er formentlig antændt af gnister fra et godstog. Godstoget er blevet standset i Slagelse.