Påsatte brand og stjal lægeambulance

Politi og brandvæsen blev mandag aften kaldt ud til en brand i Sulsted i Nordjylland. Redningsfolk begyndte straks at undersøge, om der var menneskeliv i fare. De blev noget overtrasket, da de kom ud på vejen igen, for lægeambulance var væk – nogen havde stjålet den.

Branden var blot ild i et skur i baghaven, så fokus kom hurtigt på den forsvundne lægeambulance. Den blev fundet halvanden time senere i en skov i Brønderslev, omkring 15-20 km fra brandstedet. Ambulancen var blevet gennemrodet for medicin.

En hundepatrulje opsnusede kort efter gerningsmanden, der blev anholdt. Det er en 40-årig mand, og han har erkendt, at han påsatte branden i Sulsted og stjal lægeambulancen. Han er nu sigtet for brugstyveri og brandstiftelse.