Ingen vil holde jul med Demi Moore

Demi Moores venner er bekymret for, at hun er på vej mod et nyt sammenbrud. Tidligere i år måtte Demi i behandling for misbrug og spiseforstyrrelser. Den 50-årige skuespiller er helt alene. Hendes venner frygter, at især juletiden kan skubbe Demi ud i en ny deroute.

Demi’s væsentligt yngre mand, Ashton Kutcher indgav fredag en skilsmisseerklæring. Det skete efter mere end et års separation. Hendes tidligere mand, Bruce Willis skal holde jul med sin nye kone og deres nyfødte datter. Begge hendes forældre er døde. Hun har tre pap-søskende, men hun har ikke talt med dem i 30 år.

Oven i det hele har Demi’s tre døtre, Rumer, Scout og Tallulah slået hånden af deres mor, fordi hun fester og opfører sig som en teenager. Og for at slå hovedet på sømmet, blev Demi tidligere på måneden dumpet af hendes 26-årige elsker, Vito Schnabel.