Vagt hindrede storbrand i medicinalvirksomhed

En årvågen vagt fra Helsingør Vagtservice forhindrede en storbrand hos virksomheden Product Release Europe på Egeskovvej, fredag aften.

Vagten opdagede nogle gnister, samt en mindre røg-udvikling fra taget og slog alarm til 112.

Brandvæsnet nåede derfor frem inden branden i taget nåede at udvikle sig og Indsatsleder ved Nordsjællands Brandvæsen vurderede på stedet at blot 10 – 15 minutter mere kunne have udløst en altødelæggende brand på virksomheden.