Politiets indsatsleder kørte galt under udrykning

Lørdag indløb der melding om, at en båd med 60-70 passagerer var i brand, og det udløste storalarm. På vej til havnen, på Kalkbrænderihavnsgade kørte politiets indsats-leder galt og ramte en lygtepæl.

De to operative ledere i vognen blev kørt på hospitalet i ambulance, men er uden for livsfare.

Det viste sig efterfølgende at storalarmen var falsk, og at den brændende båd var en lille motorbåd med kun to personer ombord.