Bankrøvere skyder politihund

Et røveri i Århus udviklede sig fredag særdeles dramatisk. To af de tre røvere er fanget efter skudveksling.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Fredag middag havde Østjyllands Politi anholdt to af tre mænd, der tidligere på dagen begik røveri mod en Nordea-afdeling på Randersvej i Århus. Den tredje røver jagtes fortsat i området omkring Vestereng i det nordlige Århus.

Efter bankrøveriet kom det til en skudveksling mellem røverne og politiet. Røverne ramte en politihund, der døde.

Hele eller dele af udbyttet fra bankrøveriet er fundet i en mørkegrøn Audi, som røverne efterlod for at fortsætte deres flugt til fods. Der er endnu ikke sat tal på.

Den først anholdte bankrøver er en 32-årig mand fra Litauen.