VEJLE: En 42-årig mand blev fredag aften kort før kl. 22.30 ramt af et ildebefindende, mens han kørte ad Horsensvej.
Som følge heraf mistede han kontrollen over bilen og påkørte en kantsten, hvilket resulterede i en punktering.
En ambulance ankom hurtigt til stedet, hvor redningspersonalet ydede førstehjælp, inden manden blev kørt til Odense Universitetshospital med politieskorte.
Det oplyser vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi.
Flere patrulje var til stede i forbindelse med episoden på Horsensvej/Skovgade i Vejle og politiet spærrede højresvingbane og sendte trafikken ind omkring sygehuset.