AALESTRUP : Der er fredag morgen ved halv otte–tiden sket et færdselsuheld mellem to lastbiler på Hovedvej 13 ved Gl. Viborgvej/Hovedvejen syd for Aalestrup.
Politiet oplyser på det sociale medie X, at der nu er tavlevogne fremme nord og syd for uheldsstedet, og vejen er helt spærret.
Bilister opfordres til at undlade at køre i sydlig retning ved det store kryds ved Simested. Desuden opfordres bilister til ikke at køre i nordlig retning i rundkørslen ved Møldrup, skriver politiet.