Pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd
De lokale aktionsgrupper (LAG) har fungeret som katalysator for mange interessante projekter og genereret en væsentlig beskæftigelse set i forhold til de anvendte midler. Det viser en ny forskningsrapport fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
Rapporten vurderer blandt andet, at aktiviteterne i LAG-indsatsen har bidraget til en samlet beskæftigelseseffekt på ca. 2.400 arbejdspladser. Regeringen har tidligere skønnet, at midlerne i sidste programperiode har bidraget med en bruttobeskæftigelse på 651 job.
På trods af de positive resultater står landdistriktsmidlerne over for en stor millionbesparelse. Den daværende Venstre-regering besluttede nemlig i starten af 2016 at omlægge landdistriktsmidlerne. Midlerne reduceres med en tredjedel i 2017 og i årene frem mod 2020.
Landdistrikternes Fællesråd har talt med lektor Annette Aagaard Thuesen, som er en af forskerne bag rapporten.
Mener du, at der er behov for De Lokale Aktionsgrupper?
– Der er behov for lokale partnerskaber, der arbejder strategisk og tværgående med at understøtte og forfølge udviklingsbehov i landdistrikterne. Det skyldes, at de lokale aktionsgrupper arbejder på tværs af både sogne og kommuner, eksempelvis i turistprojekter, der favner mange lokalområder. Fra EU’s side har man i øvrigt ment, at metoden er så god, at man har lagt op til, at der også oprettes lokale aktionsgrupper indenfor Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden. Hvad angår det sidstnævnte har vi jo også lokale aktionsgrupper i fiskeriområder herhjemme.
Er det din vurdering, at LAG-ordningen har bidraget til at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne?
– Ja, midlerne har i mange tilfælde været den byggesten, der har bragt et projekt igennem til realisering. Projekterne bliver kvalificeret gennem sparring og netværk med LAG-koordinatoren og LAG-bestyrelsen, som både har fingeren i jorden lokalt, men også har et nationalt netværk at trække på. Desværre har ordningen fået et ry som bureaukratisk tung på grund af krav til bilagskontrol mm.
Hvilke konsekvenser vil besparelsen i LAG-midlerne fra 90,3 mio. kr. til 63 mio. kr. fra og med 2017 have i forhold til jobskabelse og tilflytning til landdistrikterne?
– LAG’erne er med til at understøtte den lokale jobskabelse og gøre landdistrikterne endnu mere interessante og spændende at opholde sig i som bosiddende eller som turist. Det er ting, der er brug for i landdistrikterne. En reduktion af midlerne vil betyde, at der vil blive færre projekter, som kan prøve nye ideer af og understøtte udviklingen i landdistrikterne. Se eksempelvis LAG MANK, LAG SØM eller LAG Bornholm på Facebook, hvor LAG’erne er med til at formidle positive historier om liv og erhvervsudvikling i landdistrikterne.
Er de 63 mio. kr. om året til De Lokale Aktionsgrupper et stort beløb i dine øjne?
– Man er kommet langt med organiseringen af de lokale aktionsgrupper i Danmark og LAG’erne er demokratisk forankrede foreninger. Der er imidlertid med reduktionen af midlerne så få penge at fordele, at hele set-up’et med LAG-foreningerne, frivilligheden og sekretariatsopbygningen kan blive meget skrøbelig og uinteressant.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) deltager tirsdag i samråd i Folketinget om beskæftigelseseffekterne af LAG-indsatsen.
Rapporten “LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne” er udarbejdet af Annette Aagaard Thuesen og Villy Søgaard.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10801331
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
