PRM / Djøf Studerende får ny formand

    Pressemeddelelse fra Djøf

    – I en tid, hvor der er besparelser på uddannelserne, og der i den uddannelsespolitiske debat bliver sat spørgsmålstegn ved værdien af uddannelse, ønsker jeg som formand at bidrage til at sætte uddannelse på dagsordenen som den vigtigste samfundsmæssige investering, siger Christian Nør Larsen og fortsætter:

    – Det er netop gennem uddannelser af høj kvalitet, vi bliver i stand til operere på et fremtidigt arbejdsmarked præget af digitalisering og disruption. God uddannelse er en helt nødvendig ballast i en omskiftelig verden, hvor der er brug for analytisk kunnen og kritisk refleksion.

    – Som formand for Djøf Studerende vil jeg derfor kæmpe for, at uddannelse i langt højere grad end nu anerkendes og dermed også politisk prioriteres som den helt nødvenlige vej til både vækst og velfærd og som forudsætning for at kvalificere den enkelte borgers mulighed for at være aktiv del af samfundet og samfundsdebatten.

    Christian Nør Larsen peger også på, hvordan uddannelsernes kvalitet bør hæves.

    – Djøf Studerende ønsker at sætte fokus på, hvordan vi som studerende efterspørger bedre uddannelser, hvor undervisningen har et rimelige omfang, og god kontakt til underviserne. I dag oplever vi alt for ofte, at vi ikke får feedback eller vejledning på opgaver og eksamener, og dermed ikke ved, hvad der kan eller bør forbedres.

    Christian Nør Larsen har længe været aktiv i Djøf Studerende. Han har været aktiv i Djøf Studerendes Nords netværk, har erfaring fra samarbejdsforeningen Polis, og har været med til at samle en gruppe af frivillige under navnet Samfund I Perspektiv. Dette fokus på de lokale aktiviteter ønsker Christian at videreføre i sit virke som formand.

    – Jeg lægger stor vægt på, at Djøf Studerende understøtter det gode studieliv lokalt på de enkelte universiteter. Vi støtter arrangementer for studerende både økonomisk og organisatorisk, så vi kan medvirke til at fremme et godt studieliv både fagligt og socialt.

    Christian Nør Larsen træffes for yderligere kommentarer på tlf. 6017 3063

    Link:

    https://via.ritzau.dk/data/images/00930/f9c32c09-ee38-426e-b14f-b330ad6aa528.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10490942

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **