Pressemeddelelse fra FTF
Hvis regeringens Sammenhængsreform for den offentlige sektor skal lykkes, er det afgørende at inddrage medarbejderne og lederne. De er den offentlige sektors vigtigste ressource, siger FTF’s formand.
Under overskriften “Borgeren først – en mere sammenhængende offentlig sektor” har regeringen netop lanceret sin nye Sammenhængsreform. Målet er bl.a. færre regler, mindre dokumentation og bedre ledelse og samarbejde på tværs af sektorer.
FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, fortæller her, hvordan FTF ser på reformudspillet.
Hvad er det vigtigste for FTF i Sammenhængsreformen?
“Det er afgørende at tænke ind, hvordan medarbejdernes og ledernes ressourcer bedst kommer i spil i udviklingen af den offentlige sektor. Det er dem, der leverer ydelserne og møder borgerne i øjenhøjde. Det er dem, der gennem deres daglige arbejde er en central drivkraft for at udvikle nye måder at gøre tingene på. Den store ressource, der findes hos medarbejder og ledere, er fælles for hele den offentlige sektor.
Samtidig skal vi gøre os klart, at der ikke findes én styringsform, der kan løfte hele den offentlige sektor, for der er store forskelle mellem sektorer og fagområde. Vi skal ikke lede efter en one size fits all
-model. Der er brug for, at styringen af den offentlige sektor matcher, det der skal styres – og det er ikke det samme, når vi fx taler om dagtilbudsområdet eller politiet”.
Regeringen ønsker, at den offentlig sektor bruger ny teknologi og digitale velfærdsløsninger til at skabe bedre kernevelfærd. Hvordan forholder FTF sig til det?
“Vi ved, at medarbejderne generelt er positivt indstillede overfor ny teknologi. Og vi ved, at mange af dem efterlyser mere efteruddannelse for bedst muligt at kunne integrere og udnytte de nye teknologiske muligheder i deres arbejde. Digitalisering er i høj grad et spørgsmål om at udvikle samspillet mellem medarbejderne og teknologien.
I fagbevægelsen er vores primære fokus derfor, at hvis vi vil have mere kvalitet og effektivitet gennem digitalisering, er det nødvendigt at uddanne og inddrage medarbejderne. Det vil vi arbejde for både i forbindelse med Sammenhængsreformen, Disruptionsrådet og i de kommende trepartsforhandlinger. I FTF er vi grundlæggende meget positive overfor digitalisering og brug af nye teknologiske løsninger på velfærdsområderne – med fokus på, at digitaliseringen skal supplere fagligheden”.
Regeringen vil løse flere velfærdsopgaver med penge fra private investorer – i såkaldte sociale investeringsprogrammer. Hvordan har FTF det med at blande private ind i offentlige velfærdsopgaver?
“Det har vi det rigtig godt med. FTF er tilhænger af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem den offentlige og private sektor, og sociale investeringer kan være en måde at udbygge det samarbejde på.
Det er klart, at investeringsprogrammer ikke skal give private investorer mulighed for selv at gå ind og drifte de opgaver, de skyder penge i. Her må vi lære af de tvivlsomme erfaringer med private aktører, fx beskæftigelsesområdet, hvor private firmaer leverer en meget svingende kvalitet. For os er det vigtigt, at man understøtter den eksisterende sociale indsats i kommunerne, og ikke kun ud fra ideologiske hensyn vælger en privat leverandør.
“Hvis private investeringer i sociale programmer alligevel skulle gå hen og blive en måde at indføre udlicitering på, så har vi de samme betænkeligheder som hidtil: Nemlig at udlicitering godt kan give mening på udvalgte områder, men at de store gevinster generelt ER høstet. Det offentligt-private samarbejde bør fremover fokusere på mere end pris; det er afgørende, at hverken kvalitet eller medarbejdernes arbejdsforhold forringes, sådan som vi har set det i mange tilfælde. Derfor foreslår vi bl.a. at oprette en central OPS-enhed, der kan understøtte og rådgive ift at udvikle et konstruktivt samarbejde mellem den offentlige og private sektor”.
Et mål med reformen er at rydde op i regler og bureaukrati. Vil der være penge at hente her?
“Muligvis. Ifølge tidligere undersøgelser fra FTF bruger offentligt ansatte FTF’ere til sammen 60 mio. timer om året på at dokumentere deres arbejde. En del af den dokumentation er nødvendig: Den store udfordring bliver at skelne mellem unødvendig og nødvendig dokumentation. Og det er under alle omstændigheder vigtigt, at man ikke tager forventede effektiviseringsgevinster ud af den offentlige sektor på forhånd. Vi må effektivisere først, og derefter lade eventuelle gevinster blive i den offentlige sektor. På den måde kan effektiviseringer være med til at sikre, at den offentlige sektor fremover kan være mere på omgangshøjde med de krav, der følger af den demografiske udvikling og de stigende forventninger fra borgerne i takt med den generelle udvikling i samfundet”.
Andre regeringer har før lanceret store reformer af den offentlige sektor – som så lige så stille er gået i sig selv igen, fx den daværende VK-regerings program “Mere tid til velfærd” i 2009. Hvorfor skulle det virke denne her gang?
“Det er heller ikke sikkert, at det gør; der gives ingen garantier. I FTF vil vi i hvert fald arbejde for, at den gør! FTF har netop vedtaget et stort styringsprojekt, som skal føre frem til konkrete løsningsforslag. En af forudsætningerne for, at skabe en reel forandring i den offentlige sektor er, at regeringen ønsker at inddrage både medarbejdere og ledere i at udvikle svar på, hvordan vi bedst kan gøre styringen i den offentlige sektor bedre til gavn for borgerne og samfundet. Det er i “den virkelige hverdag” og ikke bag skrivebordene, at ny styring skal stå sin prøve.
Regeringen ønsker mere offentlig sektor for pengene. Er det realistisk?
“Ja, selvfølgelig kan opgaverne løses smartere, og kvaliteten kan løftes i den offentlige sektor. Betingelsen for, at der kan ske en reel udvikling, er at regeringen ikke ser reformen som en spareøvelse. Den offentlige sektor har allerede i en lang årrække haft meget stramme økonomiske rammer. Hvis reformen skal blive en succes, må regeringen afsætte de ressourcer, der skal til, for at den offentlige sektor kan følge med udviklingen i samfundet. Regeringen arbejder med en målsætning om en offentlig udgiftsvækst på 0,3 procent, men alene den demografiske udvikling vil kræve en offentlig forbrugsvækst frem til 2025 på 0,6 procent. Og hvis det offentlige forbrug derudover skal følge velstandsstigningen i samfundet, vil det – som regeringen selv tidligere har peget på – kræve en vækst i den offentlige sektor på 1,1 procent”.
Bedre offentlig ledelse er også en del af reformen. Er det muligt for den enkelte leder at udøve god ledelse, når man samtidig er ansvarlig for at få et stramt budget for sin institution til at hænge sammen?
“Ledelse er et centralt element i styring af den offentlige sektor og et område, det vigtigt at få mere viden om. Jeg håber, at arbejdet i Ledelseskommissionen kan bidrage til at tale offentlig ledelse op, og samtidig give os en fælles bevidsthed om, hvor der er behov for udvikling. For mig er det afgørende, at vi ikke kommer til at se på ledelse som isoleret begreb. Ledelse er i høj grad afhængig af sammenhængen – det gælder både den enkelte leders samspil med sine medarbejdere, med borgerne og med institutionen. Og det gælder ikke mindst i forhold til råderum og økonomi. Vi kan have verdens bedste ledere ansat uden at opdage det, hvis råderum og økonomi ikke tillader, at de udfolder deres potentiale. Derfor vil det være godt, hvis kommissionen kan være med til at afdække, hvilke faktorer, der skal i spil, for at god ledelse kan udfolde sig i den offentlige sektor.
Lad os bruge kommissionen til at fremme best practise
indenfor den offentlige sektor. Inspiration fra privat ledelse kan også være nyttig – men det skal være fordi det er anderledes, og ikke på grund af en underliggende præmis om, at alting er bedre i den private sektor”.
Link:
“Hvis vi vil have mere kvalitet og effektivitet gennem digitalisering, er det nødvendigt at uddanne og inddrage medarbejderne. (Foto: Jesper Ludvigsen)
https://via.ritzau.dk/data/images/00727/649b6265-fd8d-48c0-a3db-7867044a5d1c.jpg
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
https://via.ritzau.dk/release?releaseId=10469812
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
