PRM / Forhandlinger om overenskomster til HK-ansatte brudt sammen

    Pressemeddelelse fra HK/Danmark

    Parterne er gået fra hinanden uden et resultat, og der er ikke aftalt nye forhandlinger.

    De afbrudte forhandlinger drejer sig om henholdsvis Butiksoverenskomsten, der forhandles af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL, og Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service, der forhandles af Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK/Privat og HK HANDEL.

    Butiksoverenskomsten dækker ca. 150.000 medarbejdere, og Funktionæroverenskomsten omkring 36.000 ansatte.

    Det er anden gang, at parterne afbryder forhandlingerne. I første omgang blev forhandlingerne afbrudt efter halvandet døgn lørdag 18. februar. Forhandlingerne blev genoptaget torsdag 23. februar – men er altså efter ni timers forhandlinger brudt sammen.

    Parterne orienterer nu Forligsmanden om sammenbruddet.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9840685

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **