PRM / 1,5 millioner doneret til almennyttige formål i 2016

    Pressemeddelelse fra Sparekassen Sjælland Fonden

    Fonden har i sit første leveår blandt andet fokuseret på at ramme geografisk bredt, og det er blandt andet kommet foreninger og initiativer i byer som Dianalund, Jernløse, Benløse, Faxe, Vissenbjerg, Dragør, Herlufmagle og Vig til gode. Også foreninger i større byer er blevet tilgodeset i blandt andet Holbæk, Faaborg, Ringsted, Næstved, Køge og København. Og flere donationer er på vej i 2017.

    Støtte til lokale initiativer

    “Det er en stor fornøjelse at kunne støtte en lang række lokale initiativer på Sjælland og Fyn. Og det samarbejde, der opstår mellem sparekassen og forskellige foreninger og ildsjæle, underbygger sparekassens formål, der går ud på at gøre Sjælland og Fyn til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed”,
    siger formanden for Sparekassen Sjælland Fonden, advokat Svend-Aage Dreist Hansen.

    Mange ansøgninger

    Sparekassen Sjælland Fonden er en ny almennyttig fond, der har til formål at støttealmennyttige og velgørende formål i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S virkeområde. Fondens arbejdskapital udgøres af udbyttet fra fondens aktiebeholdning iSparekassen Sjælland-Fyn A/S.

    “I løbet af fondens første leveår har vi modtaget rigtig mange ansøgninger, og det er vi glade for. De mange ansøgninger betyder naturligvis, at fondens bestyrelse må prioritere, og at vi derfor må skuffe nogle ansøgere med et afslag, men vi siger helst ikke nej, hvis ellers fondens kriterier for at yde støtte er opfyldt”,
    siger fondens særlige rådgiver Jan Løve.

    Link:

    Svend-Aage Dreist Hansen, bestyrelsesformand i Sparekassen Sjælland Fonden

    https://via.ritzau.dk/data/images/00733/68d0d4b6-2e5c-443d-bbdd-982ddc4348ea.jpg

    Jan Løve, særlig rådgiver i Sparekassen Sjælland Fonden

    https://via.ritzau.dk/data/images/00270/c13d94b0-6ae2-464f-8e16-b03cf1e9de57.jpg

    Den almennyttige fond Sparekassen Sjælland Fonden blev stiftet i forbindelse med Sparekassen Sjællands omdannelse til aktieselskab. Fonden uddeler både midler på baggrund af modtagne ansøgninger og fondens egne initiativer. Over tid bliver pengene uddelt ud fra et princip om at komme flest mulige til gavn med hensyn til sted, formål og effekt. På fondens hjemmeside www.spksfonden.dk kan du se alle fondens donationer.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
    https://via.ritzau.dk/release?releaseId=9453450

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **