PRM / Balletbog lanceres på Gamle Scene

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Noam Griegst nye bog, Double Vu
    , inviterer læseren ind i Den Kongelige Ballets magiske verden. Den danske fotograf har i de sidste seks år fulgt den Kongelige Ballet bag kulissen. Resultatet er en smuk fotobog, der lanceres på Gamle Scene i FOS kunstværk, der fungerer som bar.

    FOS’ bar åbnede i indgangsfoyeren på Gamle Scene i sommer. Værket er en donation fra Vita og Kai Schou-Hansens Fond.

    FOS skriver selv:
    “Opgaven var initieret af den tidligere teaterdirektør Erik Jacobsen, og ideen var og er at bringe andre typer kunstarter ind omkring Det Kongelige Teater. At baren således skulle udformes af en billedkunster ville også styrke denne oplevelse, og herigennem faldt valget på mig. Og det er jeg ganske taknemmelig for, ser du, jeg er interesseret i kunst og koblingen til design dette sted, som ligger mellem kunst og design, begge løser forskellige funktioner, design er en løsningsfunktion, og kunsten er en mulighedsfunktion. Som billedkunstner interesserer jeg mig for spørgsmålet, hvad vi er, når vi er sociale. Hvad betyder de genstande, vi har omkring os og på os! Hvad er det, vi tillægger de objekter, vi omdanner til funktioner! “

    Både fotografen, FOS og flere balletdansere vil være til stede ved boglanceringen.

    Tid og sted: Torsdag den 19. november kl. 16 på Gamle Scene, Kongens Nytorv 9.

    (Deltagelse skal meldes til presse@kglteater.dk
    inden mandag den 16. november)

    Om Noam Griegst ,
    f. 1970 i Jerusalem, er uddannet fotograf i 1996 og har været selvstændig fotograf siden 2000. Han har arbejdet for adskillige publikationer som: Vogue, I:D Magazine, Dazed and Confused, Elle, S Magazine, Gravure, V Magazine og Cover og som instruktør på modefilm for større luxury brands som Cartier og Louis Vuitton. Han har haft udstillinger på Nikolaj Kunsthal (2000) sammen med FOS og desuden adskillige solo udstillinger i ind- og udland (f.eks. Victoria Miro Gallery i London). Han er medstifter af kunstnerkollektivet og modefirmaet Moonspoon Saloon (2007) sammen med designer Sara Sachs og kunstneren TAL R. Noam Griegst bor i København med sin kone, balletdansen Amalie Adrian og deres to børn.

    Om FOS (Thomas Poulsen)
    , f. 1971 i København, er uddannet billedkunstner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1993-99). Han bor og arbejder i København. FOS har udstillet på blandt andet Performa, Venedig Biennalen, Statens Museum for Kunst,, Den Frie Udstillingsbygning, KØS, Sculpture by The Sea, Aarhus og Museo Nacional de San Carlos, Mexico. Han arbejder med en udvikling af begrebet ’socialt design’, hvor han konstruerer rum eller steder, der skal skabe bevidsthed om de sociale interaktioner imellem mennesker – ud fra visionen om, at kunst kan skabe alternativer til vores samfundsstrukturer. Udover billed- og installationskunst arbejder han også med grafik, musik og boligindretning.

    Link:

    https://www.ritzauinfo.dk/data/images/00068/4aed668c-90a1-4d37-8402-05e4ff75d477.jpg

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4824068

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **