Verdenskendt dansk designpris til Tesla

    Pressemeddelelse fra Tesla Motors

    Verdens største designkonkurrence, danske INDEX: Award, bedømmer og belønner bæredygtigt design. Med et nyt hjemmebatteri tog Tesla førstepladsen. Batteriet gør det muligt for private hjem at blive deres egen bæredygtige strømproducent, men også for udviklingslande at kickstarte en infrastruktur basseret på grønne løsninger.

    Tesla Powerwall hedder det nye batteri designet til at levere strøm til hjemmet og til mindre virksomheder. Batteriet lades op med strøm fra bæredygtige kilder, som eksempelvis solpaneler eller vindmøller, hvorefter energien bruges til at forsyne dit hjem, når solen er gået ned, eller når det er vindstille. Udover at maksimere dit udbytte fra vedvarende energikilder, sikrer Tesla Powerwall desuden dit hjem mod strømudfald som backup elforsyning, når nettet er nede. Sidstnævnte funktion er yderst efterspurgt i mindre forsyningssikre dele af verden.

    Netop i udviklingslande og samfund, som ikke er forbundet med elnettet, kan Tesla Powerwall biddrage til at omgå den traditionelle og dyre elnet-struktur. På den måde kan Tesla Powerwall medvirke til at løse energiudfordringen, ved at gøre det muligt at skabe og opretholde de kritiske infrastrukturelle samfundsfunktioner gennem lokal lagring af lokalt produceret, bæredygtig energi.

    Tesla Powerwall benytter den samme lithium-ion batteriteknologi, som driver Teslas prisbelønnede elbiler. Tesla tilbyder også et endnu større batteri, Powerpack. Dette batteri er målrettet store virksomheder og strømproducenter og kan eksempelvis erstatte de meget forurenende kulfyrede backup kraftværker.

    Med førstepladsen følger en check på 100.000 euro.

    “Tesla har doneret pengene til Kulturværftet, som vil bruge dem til at installere en solcelledrevet Powerwall løsning, så Kulturværftet kan producere og lagre sin egen bæredygtige energi,” fortæller firmaets Vicepræsident, Diarmuid O’Connell.

    Link:
    http://www.teslamotors.com/presskit
    http://designtoimprovelife.dk/award/

    Billeder
    https://teslamotors.box.com/pressfiles
    password: tesla1press

    Læs hele pressemeddelelsen på Ritzau Info her:
    https://www.ritzauinfo.dk/release?releaseId=4343333

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **