Utroligt: Politiet involveret i ‘balle-napperi’


    Arkivfoto

    HORNSYLD: Noget uoverensstemmelse mellem to gæster i en svømmehal, endte med at den ene part blev ‘nappet’ i ballen – og så blev der ringet efter politiet.

    Den forurettede var en 46-årig kvinde fra Stouby, og hun kontaktede Sydøstjyllands Politi idet en anden badegæste havde ‘nappet’ hende i den ene balle.

    Politikommissær Jesper Julian Christensen fra Sydøstjyllands Politi siger til Vejle Amts Folkeblad, at det angiveligt en uenighed om en svømmebane i Hornsyld Svømmehal, der førte til ‘napperiet’ i den 46-årige kvindes balle.

    Gerningsmanden viste sig at være en 54-årig mand fra Horsens, om han reelt tilstod sin forbrydelse vides ikke idet vagtchefen for Sydøstjyllands Politi bad de to om at tage sig en voksen snak og rede trådene ud i mindelighed.

    Politiet rykkede således ikke ud til ‘balle-napperiet’, og efter de to voksne mennesker var vejledt af vagtchefen, så blev sagen afsluttet fra politiets side.