Kunsterne afvist af auktionshus: Maleri var for frækt


    Her er maleriet som blev afvist af Lauritz.com. Se billede i fuld i bunden af artiklen.
    ***advarsel: Maleriet er eksplicit og afbilleder et samleje.

    To kunsterne er blevet afvist af auktionshuset Lauritz.com, som ikke vil formidle salget af et maleri, som afbilleder et samleje.

    Det skriver kunsterne Asger Trier Engberg og Uwe Max Jensen i en pressemeddelelse, hvor de også oplyser, at auktionshuset kaldte deres maleri for ‘pornokunst’.

    LÆS OGSÅ: For sexet til amerikansk TV
    LÆS OGSÅ: Fræk reklamefilm: Må ikke vises i Storbritannien
    Det fremgår af pressemeddelelsen, at kunstnerne dog fik damerne i auktionshusets indleveringsskranke til at indrømme, at der ikke var noget på billedet, som ikke kunne foregå hjemme i deres soveværelser.

    De to kunstnere har tidligere forsøgt at udstille deres værker hos Aalborg Swingerklub, men de har ikke længere en fast adresse. Der ’swinges’ på forskellige adresser, som lejes til formålet.

    Kunstnerne oplyser, at de efter påske vil tage kontakt til prostituerede med henblik på at få dem til at tage billederne i kommission.

    Håbet er angiveligt, at sexkunderne lige snupper et kunstværk med under armen, når de er færdige med de øvrige punkter på menukortet.


    Her er maleriet af Asger Trier Engberg og Uwe Max Jensen. Det blev afvist af Lauritz.com.