Rasende Trump lover at være Guds største jobskaber

    Historier om Rusland har hængt som en tung skygge over Donald Trump de seneste dage, og USA’s kommende præsident har travlt med at lægge afstand til landet.

    Mens Trump stod på sidelinjen, gik hans talsmand på scenen og proklamerede, at der er tale om en uansvarlig, uhørt heksejagt.

    Herefter indtog republikaneren scenen til sit første store pressemøde, før han overtager posten fra Barack Obama i næste uge.

    – Det skulle aldrig være offentliggjort. Det er en skændsel, siger Trump.

    Blandt andet CNN bragte natten til onsdag historien om, at Trump skal være filmet af den russiske efterretningstjeneste FSB under et sexorgie på et hotel i Moskva i 2013.

    Men Trump forsøgte at komme hurtigt videre til noget mere positivt.

    – Jeg vil være den største jobskaber, Gud nogensinde har kreeret. Og jeg mener det, siger Donald Trump.

    Han siger, at han ser meget frem til indsættelsen i næste uge.

    – Vi har stort talent. Forrygende talent, siger Trump.

    /ritzau/