Motorcyklist rammer kantsten: Livsfarligt kvæstet


    En 24-årig mand kørte tirsdag aften galt med sin motorcykel i Aarsballe, omkring 10 kilometer fra Rønne.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Manden er efter ulykken i livsfare, og indlagt på Bornholms Sygehus.

    – Vi ved ikke præcist, hvad der er sket, fortæller vagtchef Kim Pedersen fra Bornholms Politi til Ritzau.

    – Men i en svag kurve i udkanten af byen rammer han efter alt at dømme kantstenen og vælter.

    Onsdag kommer en bilinspektør til Bornholm for at undersøge ulykken nærmere og om muligt at fastslå, hvad der gik galt.

    De pårørende til motorcyklisten er blevet underrettet om ulykken.

    /ritzau/