Færre indbrudstyve bliver idømt fængsel


    Sidste år blev langt færre danskere ramt af indbrud, end i årene før, men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det ikke skyldes, at flere tyveknægte var bag tremmer. Tværtimod.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Færre indbrudstyve blev sidste år dømt end for tre år siden. Faldet slår også igennem, selv når man afvejer det i forhold til det markant antal færre indbrud.

    Selv om der ud fra tallene at dømme er kommet færre indbrudstyve – eller også har de eksisterende skruet ned for aktiviteten – så er det blevet mindre sandsynligt, at man ender med at få en frihedsstraf.

    Set over en treårig periode er væsentligt færre nemlig blevet dømt for indbrud i private hjem. Ifølge Danmarks Statistik blev 682 personer idømt en frihedsstraf sidste år. Til sammenligning blev der begået 36.628 indbrud.

    Tilbage i 2012 blev 937 personer dømt for indbrud i private hjem, hvilket er 255 flere personer end sidste år. I 2012 blev der begået 43.266 indbrud i private hjem.

    Forsøger man at måle tallene op mod hinanden, så viser beregninger, at hvor antallet af anmeldte indbrud i beboelse fra 2012 til 2014 faldt med cirka 15 procent, så faldt antallet af domme med frihedsstraf endnu mere.

    Et fald på 255 færre frihedsstraffe i perioden svarer nemlig til et fald på hele 27 procent.

    Gør man tallene op på en anden måde, viser de også en tilbagegang. I 2012 udgjorde antallet af frihedsstraffe 2,2 procent af antallet af anmeldte indbrud i beboelse. I 2014 var andelen faldet til 1,9 procent.

    De seneste tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at der sidste år blev ført langt færre sager ved domstolene omkring indbrud end for tre år siden.

    I 2012 blev godt 1100 sager indbragt for retten, mens tallet sidste år var knap 800 sager.

    Tallene viser desuden, at mange sager om indbrud i beboelse bliver droppet af anklagemyndigheden og aldrig kommer for retten.

    Af de i alt 1450 sager, der blev afgjort i 2014, endte 1450 med en såkaldt påtaleopgivelse – altså en afgørelse, hvor anklagemyndigheden, for eksempel på grund af manglende beviser, har valgt at slutte sagen uden at kræve den mistænkte straffet.

    /ritzau/