Rumæner med vinkelsliber anholdt og sigtet for tyveri


    I bilen fandt politiet en vinkelsliber, og den 37-årige skal nu afhøres nærmere om sit natlige besøg på byggepladsen. Arkivfoto


    Politiet blev onsdag klokken 2.50 kaldt til en byggeplads ved Birkehegnet i Næstved, hvor en borger havde hørt puslen og lyde fra håndværktøj.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Betjentene nåede at se en skikkelse på pladsen, men det lykkedes ikke at få fat i den pågældende, men på byggepladsen havde en tyv skåret låsene til tre containere op med en vinkelsliber.

    Kort efter standsede politiet en rumænsk bil med en 37-årig mand fra Rumænien ved rattet.

    Den 37-årige blev genkendt som den person, der havde været til stede på byggepladsen, og han blev derfor anholdt klokken 4 og sigtet for tyveri. I bilen fandt politiet en vinkelsliber, og den 37-årige skal nu afhøres nærmere om sit natlige besøg på pladsen.