Superligaen skifter navn


    Danmarks bedste fodboldrække, Superligaen, får ny navne- og hovedsponsor.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Superligaens nye navn afsløres på pressemøde klokken 11.30, oplyser Superligaen A/S i en pressemeddelelse.

    – På pressemødet vil Superligaen A/S præsentere ny navne- og hovedsponsor og en historisk sponsoraftale.

    – Samtidig løftes sløret for Superligaens nye navn og logo, der ændres med indtrædelsen af den nye partner. Ud over direktør i Superligaen A/S, Claus Thomsen, vil også den nye hoved- og navnesponsor være repræsenteret, står der i pressemeddelelsen.

    Siden sæsonen 2010/2011 har landets bedste fodboldrække heddet Superligaen. Før det har ligaen blandt andet heddet Coca-Cola Ligaen, Faxe Kondi Ligaen og SAS Ligaen.

    /ritzau/