Massakre i Florida: En morfar dræber sine seks børnebørn


    En ufattelig tragedie fandt torsdag sted i en lille by i Florida, da en 51-årig mand skød og dræbte sin datter og seks børnebørn. Derefter tog han sit eget liv.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Politiet havde inden drabene modtaget en opringning fra gerningsmanden. I samtalen truede han med at dræbe sin familie og sig selv.

    Han begik selvmord, da en en politibetjent ankom til huset i nærheden af byen Bell, der har 350 indbyggere. Den nærmeste større by er Tallahassee.

    – Jeg har aldrig set noget lignende. Lokalsamfundet her vil blive helt ude af sig selv på grund af det her. Det er et lille samfund. Vi er som en stor familie her. Hvad skal man sige, lyder det fra Robert Schultz, sherif i Gilchrist County.

    Massakren fandt sted torsdag eftermiddag lokal tid. Det yngste af de dræbte børn var tre måneder, mens den ældste var 10 år.

    Gerningsmanden er tidligere dømt for kriminalitet.

    /ritzau/Reuters