Nye tal: Langt flere ægtepar på kontanthjælp


    Der er kommet flere ægtepar, hvor begge personer modtager kontanthjælp, siden den nuværende regering i efteråret 2011 som et af de helt store slagnumre afskaffede det, den selv betegnede som “fattigdomsydelser”.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det betød blandt andet et farvel til den øvre grænse for, hvor meget man samlet kunne modtage i kontanthjælp.

    Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget med 44 procent eller 2017 ægtepar til i alt 6555 i perioden fra december 2011 til april 2014. Det skriver Berlingske fredag.

    Det er altså siden regeringen med virkning fra 1. januar 2012 afskaffede både kontanthjælpsloft, starthjælp og 225-timers regel.

    – Regeringen har skabt et system, hvor det for rigtig mange mennesker ikke længere kan betale sig at arbejde. Efter at man fjernede blandt andet kontanthjælpsloftet, skal mange af de her mennesker ud og finde job til en urealistisk høj løn, hvis de overhovedet skal have noget ud af at arbejde.

    – Det er en social katastrofe, siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, til Berlingske.

    Økonomer og de borgerlige partier mener, at ægtepar har oplevet et svagere økonomisk incitament, fordi der sker modregning, hvis den ene får et job, samt at ægtepar med børn får en række ekstraydelser som eksempelvis forsørgertillæg.

    De såkaldte fattigdomsydelser omfattede kontanthjælps­loftet og starthjælpen, der var en særlig lav ydelse til personer, der var kommet til Danmark inden for de seneste syv år.

    Desuden omfattede de den såkaldte 225-timers-regel, der pålagde ægtepar på kontanthjælp, at hver ægtefælle skulle arbejde mindst 225 timer indenfor et år for at begge kunne modtage kontanthjælp.

    – Når man ser den her voldsomme stigning og på de ændrede regler, er det klart, at meget tyder på, at de er en væsentlig del af forklaringen på de flere ægtepar på kontanthjælp. Der er en tydelig samvariation.

    – Med økonomiske briller er det også det, man vil forvente, når man entydigt svækker de økonomiske incitamenter til at finde et arbejde, siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske.

    /ritzau/