Spinkel mand i ørkenstøvler og læderjakke onanerede bag træ


Arkivfoto


En 46-årig kvinde anmeldte onsdag, at hun havde været udsat for en blotter, som onanerede bag et træ.

Kvinden luftede sin hund onsdag morgen på stierne i Lovparken i Køge.

En fremmed mand kom gående i rask tempo bagfra og overhalede hende.

På et tidspunkt stillede han sig bag et træ, og da anmelderen passerede, stod manden og onanerede bag træet, men med front mod stien.

Anmelderen fortsatte blot forbi og kiggede sig tilbage lidt efter, hvor hun så, at manden gik fra stedet og forsvandt i ukendt retning.

Blotteren blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 185-190 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Iført: Sorte ørkenstøvler, lyse bukser med opsmøg, sort læderjakke.