45-årig varetægtsfængslet for rufferi


Modelfoto

NYKØBING F: En 45-årig mand er blevet varetægtsfængslet på baggrund af en sigtelse for rufferi, det skete efter en aktion hvor både politi og Skat deltog.

En 45-årig mand blev fredag varetægtsfængslet, efter han blev anholdt torsdag i forbindelse med en kontrolaktion, SKAT afviklede sammen med politiet, og hvor myndighederne var på kontrolbesøg flere steder i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds.

På en adresse i Nr. Ørslev ved Nykøbing F. traf politiet en 37-årig udenlandsk prostitueret kvinde, der opholdt sig ulovligt i landet. Hun blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold.

Den 45-årige mand blev anholdt og sigtet for rufferi, og blev i forbindelse med et grundlovsforhør i retten varetægtsfængslet frem til den 3. oktober.