Makabert fund på Amager: Overkrop uden arme og hoved


Arkivfoto


Det er en torso – det vil sige en overkrop uden arme og hoved – som mandag er blevet fundet på Amager.

Det oplyser politiet mandag aften på et pressemøde.

Her fremgår det også, at det endnu er for tidligt at sige, om torsoen stammer fra den forsvundne journalist Kim Wall.

Københavns Politi undersøger nu, om der kan være tale om den svenske journalist Kim Isabel Wall. Men det er ifølge Jens Møller for tidligt at sige.

Det var en mand på cykeltur langs kysten, der opdagede liget. Han tilkaldte politiet, som efterfølgende gjorde det makabre fund.

Nøjagtig hvor længe liget har ligget i vandet er uvist. Kim Wall menes, at være blevet smidt over bord på et tidspunkt efter klokken 19 torsdag den 10. august.

– Liget har ligget i vandet i noget tid. Det er ikke en, der er faldet i vandet i dag, kan jeg sige, lyder det mandag fra Jens Møller under et pressemøde på Politigården i København.

/ritzau/