Bandemedlem varetægtsfængslet for afpresning


Arkivfoto


KØBENHAVN: Lørdag eftermiddag er et bandemedlem blevet fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for afpresning. Politiet er yderst fåmælte om sagen.

Ved grundlovsforhøret som foregik bag lukkede døre er den sigtede blevet varetægtsfængslet i 25 dage for afpresning, det oplyser den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Jesper Beuschel, til Ritzau.

Det er endnu ukendt hvordan og hvem bandemedlemmet har afpresset, ligesom det ejheller er oplyst hvilken gruppering den varetægtsfængslede hører til.