Vidne: kuglerne fløj om ørerne på folk

Politiet arbejder pt. på et gerningssted på Holmbladsgade, her blev der tidligere anmeldt et voldsomt skyderi.

Politiet har onsdag eftermiddag modtaget en anmeldelse om skyderi i området omkring Holmbladsgade på Amager, oplyser Michael Andersen, der er central vagtleder hos Københavns Politi.

To grupper har jagtet hinanden i området. Ingen er kommet til skade, lyder meldingen fra Københavns Politi.

Ifølge vidner var der tale om et voldsomt skyderi, hvor kuglerne fløj om ørerne på uskyldige mennesker på stedet.

– Ufatteligt at ingen uskyldige er blevet ramt, sagde et vidne på stedet til local Eyes.