Nøgen mand uddelte skaller


Arkivfoto

NYKØBING FALSTER: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik en anmeldelse fredag aften kl. 19.01, om en beruset mand der splitternøgen gik rundt på Østre Allé i Nykøbing Falster.

Da en patrulje ankom, skubbede og slog manden ud efter en betjent, han blev derfor overmandet og anholdt på stedet, han blev herefter kørt til politigården i Nykøbing, hvor han under et toiletbesøg præsterede at tildele en betjent en skalle.

Den 23-årige mand – som er fra Nykøbing Falster – blev derefter kørt til politigården i Næstved, hvor han tilbragte natten i en celle, indtil han lørdag klokken 9.13 blev vurderet egnet til løsladelse.

Hvilke sigtelser den 23-årige mand kan se frem til fremgår ikke af døgnrapporten, men vold mod tjenestemand takseres normalt hårdt.