Mand anklages for at voldtage udviklingshæmmet kvinde


    Arkivfoto.

    En 27-årig mand fra Kalundborg blev tirsdag anholdt og sigtet for at have voldtaget en udviklingshæmmet 18-årig kvinde.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

    Kvinden blev efterlyst af politiet i Midt- og Vestjylland 9. april.

    Det lykkedes at finde frem til kvindens opholdssted på en adresse i Kalundborg, hvor politiet fandt kvinden og den 27-årige mand.

    Politiet oplyser, at politiets jurister ikke fandt grundlag for at varetægtsfængsle manden, og han blev derfor løsladt tirsdag aften.

    De nærmere omstændigheder omkring sagen vil Midt- og Vestsjællands onsdag ikke komme ind på.

    /ritzau/